Lær at spille “Byens Hotel”
af Kim Larsen
“Byens Hotel” er et super godt guitar nummer. Kim Larsen udgav nummeret på sin første solo plade “Værsgo” fra 1973, mens han stadig spillede i Gasolin. Den plade blev genudgivet i 2005 (“Værsgo 2”) med fortolkninger af forskellige danske kunstnere. Her stod Nephew for en version af Byens Hotel. Melodien og akkorderne er oprindeligt en gammel Engelsk folkesang der hedder “The House Carpenter”. Den er indspillet i versioner af blandt andet Joan Baez og Doc Watson.
“Byens Hotel” har 4 akkorder (Dm, C, F og Am) og kun ét enkelt stykke der bliver gentaget. Så formmæssigt er det bestemt til at overskue. Du kan sagtens spille 1 gang per akkord eller 1 gang per taktslag, men jeg viser dig også en mere kompliceret strumming figur, som er meget tæt på originalen.
Lær alle akkorderne til sangen (med grafik): 1:08
Spil nummeret igennem langsomt: 3:07
Lær strumming figuren til sangen: 4:11
Lær 2 tricks der kan spice sangen lidt op: 7:07
Spil “Byens Hotel” igennem med akkorder på skærmen: 10:37
Scroll ned for at spille med Kim Larsen!
Du er ski da helt fantastisk kanon med at få alle finneserne med.
Tak for de mange Kim Larsen-sange! Det ville være fantastisk, hvis du også vil lave en video med Det er i dag et vejr.
Godt bud! Den kommer på listen med det samme:-)
Hej Jacob, hvad med kvinde min med Kim Larsen, den kunne jeg godt tænke mig at lære at spille.
Vh Carsten
Hej Carsten.
Rigtigt godt forslag! Jeg skriver det på min bruttoliste med det samme..
Mvh Jakob