01 · Et sted at begynde

Hvad skal du kunne af musikteori?

Musikteori beskriver, hvordan toner, rytmer, skalaer og akkorder hænger sammen. På guitaren kan du bruge den til at finde den rigtige tone, forstå dine greb og flytte en sang, så den passer bedre til din stemme.

Her bliver teorien noget, du selv kan prøve. Test dig selv i små quizzer, gå på tonejagt på gribebrættet, og flyt en sang med de interaktive beregnere. Vi tager ét skridt ad gangen – med plads til at lege, lytte og opdage sammenhængene.

02 · Lær din guitar at kende

Hvad hedder guitarens strenge?

Guitarens seks strenge hedder E, A, D, G, H og E, fra den tykkeste til den tyndeste. Det er navnene på de toner, du hører, når guitaren er stemt normalt, og du spiller strengene uden at trykke dem ned. Det kalder vi at spille på løse strenge.

En god huskeremse er: Ejeren Af Denne Guitar Har Evner. Det første bogstav i hvert ord giver E, A, D, G, H, E – strengenes navne fra den tykkeste til den tyndeste.

Vi nummererer fra den tyndeste streng: Den lyse E-streng er 1. streng, H er 2., G er 3., D er 4., A er 5., og den dybe E-streng er 6. streng.

På GuitarTid bruger vi navnet H. Det har traditionelt været navnet i Danmark og var derfor også udgangspunktet, da GuitarTid blev til. Internationalt – og efterhånden også mange steder i Danmark – bruges B om samme tone. Det vigtigste at huske er: Internationalt B og H er to navne for den samme tone.

03 · Det musikalske alfabet

De 12 toner: navne og rækkefølge

I det meste af den vestlige musik bruger vi kun 12 forskellige toner. De samme toner går igen i både melodier, skalaer og akkorder – og de kan spilles i mange dybe og lyse udgaver. Det er altså ikke kun guitaren, der bruger dem.

Når du går gennem alle 12 toner, begynder navnene forfra i et lysere leje. Fra et C til det næste, lysere C er der en oktav. Du genkender tonen, selvom den lyder højere. Guitarens to løse E-strenge er et eksempel på samme tonenavn i forskellige lejer: Den lyse E-streng ligger to oktaver over den dybe.

Hvad er stamtoner?

C, D, E, F, G, A og H er de syv stamtoner. Det er tonenavnene uden ekstra tegn. De kaldes stamtoner, fordi vi bruger deres navne som udgangspunkt, når vi navngiver de andre toner ved at tilføje et kryds eller et b. Tegnene vender vi tilbage til om lidt.

Ordet handler altså om, hvordan tonerne får deres navne. Det betyder ikke, at stamtonerne er vigtigere eller lyder bedre end de andre toner. Alle 12 kan bruges i musikken.

Du kender allerede fem af navnene fra guitarens løse strenge: E, A, D, G og H. C og F hører også til stamtonerne, selvom ingen af de løse strenge hedder det.

Fem toner ligger imellem stamtonerne

Mellem nogle af stamtonerne ligger der en tone mere. Det er let at se på et klaver: Stamtonerne er de hvide tangenter, og de fem toner imellem er de sorte. Syv plus fem giver tilsammen de 12 toner.

Kryds og b giver de andre toner navne

Et kryds (♯) betyder en halv tone højere. Tonen lige over C skrives derfor C♯ og læses cis. Et b (♭) betyder en halv tone lavere. Tonen lige under D skrives D♭ og læses des.

C♯ og D♭ er to navne for den samme tone mellem C og D. I tonerækken nedenfor står de derfor i samme felt. Det samme gælder de andre felter med to navne. Navnet afhænger af den musikalske sammenhæng.

Tonen mellem A og H skrives A♯ eller B♭. I B♭ bruger vi det internationale B og sænker det en halv tone. Man skriver altså B♭, ikke H♭, selvom tonen ligger en halv tone under H.

Se og undersøg hele tonerækken

Her er alle 12 toner i rækkefølge. Når alle tonerne er med på den måde, kalder vi rækken kromatisk. Hvert skridt til næste felt er en halv tone. To skridt er en hel tone.

Prøv at følge rækken fra C til D: C → C♯/D♭ → D. Det er to skridt, altså en hel tone. Men E og F er direkte naboer, og det er H og det næste C også. Mellem dem er der kun ét skridt – en halv tone. Klik på en tone for at læse om den.

Læs fra venstre mod højre, og fortsæt på næste linje, hvis rækken er delt. Efter H kommer det næste C. Så har du gået en oktav op: 12 halve toner fra det første C.

Prøv fx C♯/D♭: To navne, men kun én tone og ét felt.

Fra tonerækken til guitarens bånd

På samme streng svarer en halv tone til ét bånd. Flytter du fingeren ét bånd mod guitarens krop, bliver tonen en halv tone lysere. En hel tone er to bånd. Du tæller altså skridt mellem tonerne, ligesom du tæller bånd på guitaren.

Brug tonerækken som hjælp i spørgsmålene. Begynd ved starttonen, og tæl hvert skridt frem til den tone, du skal finde. Starttonen tæller ikke som et skridt.

04 · Fra navne til gribebræt

Hvor ligger tonerne på guitaren?

Nu kan du koble tonerækken til de seks strenge fra starten. Fra den tykkeste til den tyndeste hedder de E, A, D, G, H, E. Vi tæller strengene fra den tyndeste: den lyse E-streng er 1. streng, og den dybe E-streng er 6. streng.

På gribebrættet nedenfor ligger den tynde E-streng øverst og den tykke E-streng nederst, ligesom i akkorddiagrammerne. Klik på strengens navn for at vælge den løse streng. Den lyse stribe er sadlen; til højre for den begynder gribebrættet med bånd 1–12. Hver gang du går ét bånd mod højre, går du ét skridt frem i den kromatiske tonerække.

Vil du undersøge tonerne frit, kan du vælge Gå på opdagelse. Fremhæv fx C for at se, hvor tonen ligger, eller vis alle tonerne. Klik på et sted for at vise eller skjule dets tonenavn. Du kan vende tilbage til opgaverne, hvor du slap.

05 · Afstande og mønstre

Hvad er intervaller og skalaer?

Du har allerede talt halve og hele toner på gribebrættet. Nu skal vi bruge afstandene til to ting: at beskrive, hvor langt der er mellem to toner, og at sætte toner sammen i skalaer.

Et interval er afstanden mellem to toner

Spil C og derefter E. Springet fra den første tone til den anden er et interval. Du kan også spille tonerne samtidig; afstanden mellem dem er den samme. Intervaller findes altså både i melodier, hvor tonerne følger efter hinanden, og i akkorder, hvor de klinger sammen.

Alle intervaller har et navn, men du behøver ikke kunne huske dem alle nu. Du kender allerede ét: en oktav. Det er intervallet fra en tone til den næste tone med samme navn i et lysere leje – for eksempel fra C til det næste C. Afstanden er 12 halve toner, altså 12 bånd på samme streng.

Til at begynde med skal du bare lære tre navne at kende: terts, kvint og oktav. En terts kan være lille eller stor. Dem skal vi bruge igen, når vi ser på akkorder.

Fra C op til E er der fire halve toner: C → C♯ → D → D♯ → E. På én streng flytter du derfor fire bånd. Det interval hedder en stor terts. Flytter du kun tre bånd op fra C, lander du på E♭. Det er en lille terts.

Hvad er en skala?

En skala er en række toner, der hører sammen og er ordnet efter tonehøjde. Når du spiller en skala opad, begynder du på dens starttone og følger et bestemt mønster af afstande, indtil du når den samme tone en oktav højere. Du kan også spille rækken nedad.

Du kan bruge skalaens toner til at lave melodier og finde vej, når du improviserer – altså finder på, mens du spiller. Det er afstandene mellem tonerne, der bestemmer skalaens type. Lad os begynde med durskalaen og derefter to pentatoniske skalaer, som er gode at kende på guitar.

Durskalaen: ét mønster fra enhver starttone

En durskala følger altid det samme mønster: hel · hel · halv · hel · hel · hel · halv. En hel tone er to skridt på tonerækken; en halv tone er ét. Talt i halve toner er mønstret derfor 2–2–1–2–2–2–1.

Vælg en starttone, og følg mønstret på tonerækken nedenfor. Starttonen er skalaens 1. tone. Flyt to felter for at finde den 2. tone, to mere for at finde den 3., og ét for at finde den 4. Fortsæt resten af mønstret, til du er tilbage ved starttonens navn en oktav højere.

Skift starttone i grafikken: tonenavnene ændrer sig, men springene er de samme. Skalaen får navn efter starttonen, som også kaldes grundtonen. Begynder du på C, får du C-dur: alle stamtonerne fra C til næste C – de hvide tangenter på klaveret.

Brug tonerækken ovenfor som hjælp i quizzen. Start på den tone, spørgsmålet nævner, og følg durmønstret. Husk, at starttonen er nr. 1.

Spil G-durskalaen på guitaren

Nu prøver vi mønstret på guitaren. Begynd på G i 3. bånd på den dybe E-streng, og følg de otte markerede toner. Her bruger du også løse strenge.

Pentatoniske skalaer: fem toner at lave musik med

En pentatonisk skala har fem forskellige toner i hver oktav. Penta betyder fem. Ligesom med durskalaen følger du et bestemt mønster fra din starttone. Her er der bare færre toner og derfor nogle større spring.

Durpentatonisk og molpentatonisk er to mønstre, du kan bruge til melodier og improvisation på guitar. Vi bygger dem på tonerækken, tæller os frem og spiller dem bagefter.

Durpentatonisk: ét mønster fra enhver starttone

Mønstret er hel · hel · halvanden · hel · halvanden. Talt i halve toner er det 2–2–3–2–3. Halvanden tone betyder tre skridt på tonerækken – eller tre bånd på samme streng.

Starttonen er nr. 1. Flyt to felter til den 2. tone og to mere til den 3. Derefter springer du tre felter til den 4. tone, to til den 5. og tre til starttonen en oktav højere. Derfor viser rækken seks markerede toner, selvom der kun er fem forskellige navne.

Skift starttone: springene bliver ved med at være 2–2–3–2–3. Fra C får du C, D, E, G og A. Det er de samme toner som i C-dur, når du udelader den 4. og 7. tone. Fra enhver starttone svarer durpentatonisk til durskalaens 1., 2., 3., 5. og 6. tone.

Brug tonerækken ovenfor i quizzen. Vælg den starttone, spørgsmålet nævner, og følg springene. Starttonen tæller som nr. 1.

Spil G-durpentatonisk på guitaren

Begynd på G i 3. bånd på den dybe E-streng. Her bruger du nogle af de samme steder som i G-durskalaen ovenfor, men springer C og F♯ over.

Molpentatonisk: et andet mønster, stadig fem toner

Molpentatonisk følger halvanden · hel · hel · halvanden · hel. Talt i halve toner: 3–2–2–3–2. Her er det første spring altså tre felter, hvor durpentatonisk begynder med to.

Start på nr. 1, og flyt tre felter til den 2. tone. Flyt to til den 3., to til den 4., tre til den 5. og til sidst to til starttonen en oktav højere. Mønstret gælder, uanset hvor du begynder.

Fra A får du A, C, D, E og G. Skifter du til E, får du E, G, A, H og D. Begge følger det samme molpentatoniske mønster. Starttonen giver skalaen navn og er det holdepunkt, du kan vende tilbage til i en melodi.

Vælg starttonen fra spørgsmålet i tonerækken ovenfor, og tæl med molpentatonikkens spring. Husk igen, at starttonen er nr. 1.

Spil E-molpentatonisk på guitaren

Begynd på den løse, dybe E-streng. Du kan spille hele denne skala med løse strenge og toner i 2. og 3. bånd.

06 · Flere toner sammen

Hvordan er en akkord bygget op?

Du har nu spillet skalaer én tone ad gangen. En akkord er flere toner, der klinger sammen. Når du tager et guitargreb og slår strengene an, lader du bestemte toner mødes. Grebet viser, hvor fingrene skal være; akkordens navn fortæller, hvilke toner der hører til.

Vi begynder med dur og mol. Begge kan bygges af tre forskellige toner og kaldes derfor treklange. Ligesom skalaerne har de et mønster, du kan flytte til en hvilken som helst starttone.

Durakkorden: fire skridt og derefter tre

Vælg en grundtone. Det er den tone, akkorden får navn efter. Gå fire halve toner op på tonerækken for at finde den næste akkordtone. Derfra går du tre halve toner videre til den sidste. Mønstret er altså 4–3.

De fire skridt danner en stor terts, og de næste tre danner en lille terts. Den sidste tone ligger i alt syv halve toner over grundtonen: en kvint. En durakkord består derfor af grundtone, stor terts og kvint.

Prøv at skifte grundtone i grafikken. Fra C finder du C, E og G. Fra D giver præcis de samme spring D, F♯ og A. Tonenavnene ændrer sig, men durmønstret er stadig 4–3.

Forbind akkorden med durskalaen

Du kan finde de samme tre toner ved at vælge 1., 3. og 5. tone i durskalaen. Tag den første tone, spring én over, tag den næste, spring én over, og tag den næste. Derfor siger man også, at man bygger akkorden af hver anden tone i skalaen.

1. 1C
2. 2D
3. 3E
4. 4F
5. 5G
6. 6A
7. 7H

Her viser 1, 3 og 5 tonernes pladser i skalaen. Det er ikke antallet af halve toner eller bånd. På den kromatiske tonerække tæller du fire skridt fra C til E og tre videre til G.

Brug tonerækken ovenfor i quizzen. Vælg den nævnte grundtone, og tæl fire skridt til tertsen eller alle syv skridt til kvinten.

Molakkorden: tre skridt og derefter fire

I mol bytter de to spring plads: først tre halve toner, så fire. Mønstret er 3–4. Nu ligger tertsen en halv tone lavere, mens grundtonen og kvinten er de samme som i durakkorden med samme grundtone.

Fra C går du tre felter til E♭ og fire videre til G. Det giver C-mol: C, E♭ og G. En molakkord består af grundtone, lille terts og kvint. I begge mønstre er der syv halve toner fra grundtonen til kvinten.

Skift fx til A: tre skridt giver C, og fire mere giver E. Det er A-mol: A, C og E. Du skriver mol med et lille m i akkordnavnet: Am. Dur skrives normalt bare med bogstavet: A betyder A-dur.

Brug molmønstret i quizzen. Tæl tre skridt fra grundtonen til tertsen og fire videre til kvinten. Starttonen tæller ikke som et skridt.

Lyt til forskellen på dur og mol

Her er de to akkorder fra C. Kun E ændres til E♭. Lyt først til C-dur og så til C-mol, og læg mærke til, hvordan den ene tone ændrer klangen.

Lydeksemplerne bruger enkle toner i samme leje, så du kan sammenligne dem.

Spil durmønstret på guitaren: E-dur

Vælg E i durgrafikken, og du finder E, G♯ og H. Dem kan du spille med det åbne E-greb. Grafikken viser tonen på hver streng. Flere strenge spiller E eller H, så seks strenge giver stadig kun tre forskellige tonenavne.

Gør E-dur til E-mol

Sænk tertsen G♯ en halv tone til G. På guitaren gør du det ved at løfte pegefingeren fra G-strengens 1. bånd, så strengen bliver løs. De andre toner bliver stående. Nu spiller du E, G og H: E-mol.

Hvorfor kan samme akkord have flere greb?

Det er kombinationen af toner, der bestemmer akkorden. Du kan gentage nogle af tonerne i andre oktaver eller lægge dem i en anden rækkefølge. Så længe et E-durgreb består af E, G♯ og H, er det stadig E-dur.

Grundtonen behøver heller ikke være den dybeste tone. C/E betyder C-dur med E i bassen – altså som den dybeste tone. Akkorden indeholder stadig C, E og G. Bogstavet efter skråstregen fortæller, hvilken tone der skal ligge nederst.

En tone mere: 7 og maj7

Du kan udvide treklangen med en fjerde forskellig tone. I en septimakkord ligger den ekstra tone en septim over grundtonen. Det er endnu et intervalnavn: en lille septim er ti halve toner, og en stor septim er elleve.

Begynd med C-dur: C, E og G. Tæl fra C i tonerækken, og læg enten den tone til, der ligger ti skridt oppe, eller den, der ligger elleve skridt oppe:

C7 og Cmaj7 er altså forskellige akkorder. Tallet 7 handler om intervallet til den ekstra tone; det betyder ikke, at akkorden har syv forskellige toner.

Fra en skala til akkorder, der hører sammen

Du kan også begynde andre steder i den samme durskala og stadig vælge hver anden tone. Bliv fx i C-durskalaen, men begynd på D: tag D, spring E over, tag F, spring G over, og tag A. D, F og A danner D-mol. Her bygger du med tonerne fra C-durskalaen; du skifter ikke til D-durskalaen.

Begynder du på G og fortsætter rundt i C-durskalaen, får du G, H og D: G-dur. På den måde kan én skala give både dur- og molakkorder. C, Dm, Em, F, G og Am bruger alle toner fra C-durskalaen. Den sidste treklang, H–D–F, hedder Hdim og har en kvint på seks halve toner. Den behøver du ikke lære grebet til nu.

Skalaens akkorder er et nyttigt udgangspunkt, når du skal forstå en sang eller selv finde på. Sange kan også bruge akkorder med toner uden for skalaen.

07 · Et greb kan få et nyt navn

Hvad gør en capo ved akkorderne?

En capo hæver de åbne grebs klang en halv tone for hvert bånd. Grebets form er den samme, men den klingende akkord får en ny grundtone. Dur bliver ved med at være dur, og mol bliver ved med at være mol.

Et G-greb med capo i 5. bånd klinger som C: G → A♭ → A → B♭ → H → C. Det er fem halve toner op.

Fire greb bliver til fire nye akkorder

Tag grebene G, D, Em og C med capo i 5. bånd. Du hører C, G, Am og F. Alle grundtoner flyttes fem halve toner, og molgrebet bliver ved med at klinge som mol.

Vil du gå den anden vej og finde greb til en bestemt klang, tæller du fem halve toner ned fra hver akkord. Det er hele rækken, der skal flyttes.

Se, hvordan du placerer og bruger en capo.

Skal guitaren stemmes med capo på?

Stem først guitaren uden capo. Sæt capoen tæt bag båndet med så lidt tryk, som holder strengene rene, og kontrollér stemningen igen. Capoen kan trække tonerne lidt skarpe.

En kromatisk tuner kan vise de nye toner. Med capo i 2. bånd bliver de løse strenge, fra dyb til lys, F♯, H, E, A, C♯, F♯. Med internationale navne viser tuneren B i stedet for H. Læs mere om at stemme guitaren.

08 · Samme sang i et andet leje

Sådan transponerer du en sang

At transponere betyder at flytte musikken op eller ned med samme interval. Når du flytter akkorder, skal hver grundtone flyttes lige mange halve toner, mens akkordtyperne bevares. En molakkord bliver ved med at være mol.

Begynd med akkordrækken G, D, Em, C. Flyt alle grundtoner fem halve toner ned, og du får D, A, Hm, G. Flyt dem fem halve toner op fra udgangspunktet, og du får C, G, Am, F.

Hvad hvis sangen ligger for højt?

En capo alene hæver klangen af de samme greb. Skal du længere ned end uden capo, må du vælge nye greb og transponere. Syng den sværeste linje i sangen, og prøv en lavere toneart. Den første akkord behøver ikke være sangens tonika, så brug hele sangen som reference.

Du kan også kombinere de to metoder: find nogle bekvemme greb i et lavere leje, og brug capoen til den sidste justering. Når du spiller et arrangement, skal melodien og eventuelle særskilte basgange følge med.

09 · Når du er i tvivl

Spørgsmål om musikteori på guitar

Fra teori til musik

Brug det i en sang, du kender

Åbn en lektion, og find grundtonerne i akkorderne. Prøv bagefter at flytte dem samlet. Så får teorien en lyd og en sammenhæng.