Musikteori For Begyndere

og andre guitarister...
 
;
Musikteori er et område, som mange begyndere hopper let og elegant henover. Selv hvis du har spillet guitar i mange år, er der en ret god chance for, at du aldrig rigtig har sat dig ind i teorien. Det kan altså også være en ret tør omgang! Men det er afgørende for dit guitarspil på lidt længere sigt, at du lærer en lille smule musikteori.

I denne artikel kan du lære alle de teoretiske ting, der i første omgang er vigtige for dig som guitarist. Du kan lære hvad tonerne hedder, hvordan de hænger sammen og hvor de ligger på en guitar.  Du kan blive klogere på hvad der sker med dine akkorder, når du sætter en Capo på. Og du kan lære hvordan man transponerer en sang, hvis den skal spilles dybere eller lysere uden Capo. Jeg har forsøgt at gøre det så overskueligt og praktisk anvendeligt som muligt. Og jeg lover dig, at du får glæde af det, hvis du investerer lidt tid i musikteori!

Hvis du vil have en E-bog med alle de vigtigste guitar akkorder, skal du bare skrive dig på listen HER. Så kan du prøve musikteorien af i praksis, og der følger gratis guitarlektioner med i din indbakke.

Alle toner i (den vestlige) verden

Der findes kun 12 forskellige toner i vestlig musik.

Så uanset om du hører rock, pop, folk, country, jazz, hiphop eller klassisk musik, er det de samme 12 toner i forskellige variationer du hører. Lidt vildt at tænke på…

På guitaren er tonerne adskilt af metalbånd, så du lettere kan holde styr på dem. Lidt forvirrende kalder man afstanden mellem to toner, der ligger lige ved siden af hinanden for “1/2 tone”. 

Så hvis du spiller den dybeste streng i 1. bånd og bagefter spiller samme streng i 2. bånd, siger man at den sidste tone er en halv tone højere end den første du spillede. Og hvis du skal spille en hel tone højere end 1. bånd, skal du altså to bånd op til 3. bånd.

Nogle steder i verden arbejder man med kvarte toner. Det er derfor f.eks indisk musik har en helt anden klang, end vi typisk er vandt til. Det kræver en ret specielt teknik, eller en guitar uden bånd at spille kvarte toner.

Hvad hedder tonerne? (De 7 vigtigste)

7 af de 12 toner har bogstavnavne fra A til G i alfabetet. Dem kalder man Stamtonerne. Men der er et lille tvist i forhold til tonernes navne. I det meste af Nordeuropa kalder man nemlig tonen B for H. Historien er, at der for mange hundrede år siden var nogle tyske munke, der skrev musik og samtidig bryggede noget ret potent øl. Den kombination gjorde, at de blev lidt sløsede med notationen, og derfor blev b til h. Det har desværre hængt fast gennem tiderne i vores del af verden. Det ville unægteligt være nemmere hvis stamtonernes rækkefølge fulgte alfabetet, men i Danmark kalder vi dem altså traditionelt:

Stamtone rækken

Det er vigtigt at bide mærke at H og B er den samme tone, for du vil ofte komme ud for begge udgaver. Alle guitartunere bruger f.eks B i stedet for H. Og også i langt de fleste akkordskemaer du finder på nettet vil der stå B. Mens der i node og sangbøger fra Danmark næsten altid står H. Du er selvfølgelig meget velkommen til at gøre det nemmere for dig selv, og simpelthen kalde H for B. Det er der flere og flere der gør, primært fordi der er så meget tilgængeligt guitarmateriale fra USA på nettet. Jeg er af den lidt ældre skole (og i øvrigt stor fan af ølbrygningens ædle kunst), så jeg bruger H i min undervisning. Så længe du er opmærksom på at B og H er samme tone, går det fint, uanset hvilken model du vælger.

De 5 tilhørende toner 

De 5 resterende toner er placeret imellem stamtonerne, og har navn efter de stamtoner de ligger lige ved siden af. Faktisk bruger man ved disse toner 2 forskellige navne om den samme tone. Man kan nemlig sige, at tonerne ligger enten en halv tone over eller en halv tone under en stamtone.

Hvis man tager udgangspunkt i, at tonen er 1/2 tone over en stamtone, sætter man et “#” tegn bagved, når man skriver navnet på tonen. Og så sætter man et “is” på, når man udtaler navnet. Så tonen der ligger 1/2 tone over stamtonen C skrives altså C# og udtales Cis.

Men man kan også tage udgangspunkt i, at den helt samme tone ligger en 1/2 tone under stamtonen D, som jo er den næste i stamtonerækken. Så sætter man et “b” bagved når man skriver navnet på tonen, og et “es” på når man siger det. Så bliver det altså Db og udtales Des.
Det er fuldstændigt den samme tone, der bare har 2 forskellige navne. Så den tone der ligger mellem C og D i tonerækken, hedder altså både C# og Db.

Også med disse toner er der et lille navne tvist for os nordeuropæere. Det er nemlig sådan, at tonen der ligger 1/2 tone under H ikke kaldes Hb (eller Hes), som reglerne ellers foreskriver. Der har man holdt fast i det oprindelige navn, og kalder den i stedet for Bb. Og faktisk udtaler man det også meget sjældent “Bes”, men siger istedet simpelthen “b-b” eller “b for b”.

Det er altså en smule besværligt, at B er blevet til H, mens Hb så er blevet til Bb. Men vi må leve med det og så i øvrigt værdsætte, at bryggerikunsten har givet så rigeligt tilbage til musikken.

Tonernes rækkefølge

Det er mest overskueligt at se hvordan alle tonerne ligger i forhold til hinanden, hvis vi kigger på et klaver. Der er det nemlig så praktisk indrettet, at stamtonerne er de hvide tangenter, og de tilhørende toner er de sorte tangenter. På et klaver tæller man ofte tonerækken fra C. Uanset hvor man tæller tonerækken fra, starter man forfra efter 12 toner. Så på klaveret kommer C altså igen, når vi når hele vejen til H. Og sådan kan man ellers fortsætte, til der ikke er flere tangenter.

Hvis man går lidt mere alfabetisk til værks hedder tonerækken:

Der er altså 2 gange i tonerækken, hvor stamtonerne ligger lige ved siden af hinanden. Det er mellem H og C og mellem E og F. Og det er vigtigt at huske, når vi skal overføre det til guitaren.

Tonerækken på guitar

Vigtig Viden: Husk at der kun er 1/2 tone mellem E og F og mellem H og C!

Den rækkefølge tonerne ligger i er universel. Så det er altså fuldstændig samme tonerække på guitaren som på klaveret.

Derfor er det i princippet ligegyldigt hvilken tone man starter på. På guitaren starter vi tit med den dybeste tone vi har. Det er 6. streng løs, som er tonen E, hvis du har stemt din guitar normalt.

Så kommer tonerækken til at se sådan ud på den dybeste streng:  

Det er en rigtig god idé at øve sig på, hvor stamtonerne ligger på den dybeste streng. Så får du både styr på tonerækken, og du er godt forberedt til at lære barré akkorder. Den bedste måde at gøre det på, er ved at at bruge prikkerne på dit gribebræt. De er nemlig perfekte som pejlepunkter, når du skal tælle toner på strengene. Så øv dig lidt på hvor stamtonerne ligger i forhold til prikkerne på den dybeste streng. Og husk at når du tæller stamtonerne er der 2 steder, hvor du ikke skal springe et bånd over. Fra E-F og fra H-C.
Tip: Hvis du ikke har prikker på guitaren, kan du sætte et stykke hvidt tape på toppen af gribebrættet i bånd nummer  3, 5, 7, 9 og 12.
Hvis vi tager udgangspunkt i 0. bånd (løs) på den dybeste streng, starter tonerækken forfra igen med et E i 12. bånd. Selvom 0. og 12. bånd hedder det samme, lyder de ikke helt ens. Man siger at det er samme tone, men en oktav over, hvilket er et navn for at der er præcis 12 halve toner imellem de to. Alle afstande mellem toner i tonerækken har sit eget navn, som man med en fællesbetegnelse kalder intervaller. Intervallernes navne, hvordan de ligger på guitaren og ikke mindst hvordan de lyder, er virkelig brugbart at lære. Men det bliver et tema i et andet afsnit af musikteori for begyndere.

En oversigt over alle tonerne på guitaren

Her er et overblik over alle tonerne på gribebrættet:
Det kan se ret heftigt ud! Og det er ikke super vigtigt, at du kan huske alle toner på hele gribebrættet. Men for at kunne bruge musikteorien i praksis, er det vigtigt at kende tonerækken og blive mere bevidst om tonernes placering på guitaren. På den måde vil du langsomt kunne gøre brug alle de mønstre der findes i musikken. Og det er præcis det musikteori i virkeligheden handler om.

12 grundtoner og 1000 akkorder

Hver af de 12 toner er udgangspunktet for en nærmest uoverskuelig mængde af akkorder. De klart mest benyttede er Dur og Mol. Men til hver tone hører også en Mol 7, Dur 7 (også bare kaldet 7), Sus4, og en lang række mere eller mindre jazzede akkorder.

Opbygningen af akkorder og hvorfor de hedder som de gør, bliver et tema for en anden omgang af musikteori for begyndere. Men det der er vigtigt at have styr på lige nu er at:

Der er 12 forskellige slags af alle akkordtyper (Dur/Mol/Mol7/Maj/Osv), og den tone der er udgangspunkt for akkorden, kalder man “Grundtonen”.

Så C er grundtonen både i Cm, Cmaj og C7 akkorderne. Grundtonen er oftest den dybeste tone man spiller i en akkord på guitaren.

Det kan være en lærerig og ret sjov øvelse at tage nogle Åbne Akkorder, og samtidig kigge på oversigten over alle tonerne på guitaren. Så bliver du hurtigt skarp på, hvor grundtonen befinder sig i de respektive akkorder. Og så kan du jo også lige tjekke, hvilke andre toner der er med i de akkorder du spiller. Så er du helt klar til næste niveau af teoriundervisningen!

Hvad har det med Capoen at gøre?

Alle de mest gængse akkordtyper (Dur/Mol/Maj/Mol7/osv) kan spilles i alle 12 variationer med barrégreb. Men hvis du ikke kan spille barrégreb endnu, kan du med en Capo spille dem alle sammen med de åbne akkordgreb. Og når du nu har helt styr på tonerækken, kan du jo starte med at regne ud, hvordan man spiller samtlige 12 Dur og Mol akkorder.
Det er nemlig sådan at det bånd Capoen sidder i, er det antal toner du skal lægge til grundtonen, for at finde ud af hvad akkorden hedder. Så hvis du sætter din Capo i 3. bånd og spiller en Dm akkord, skal du tælle 3 toner op fra D i tonerækken. Så lander du forhåbentlig på en F. Akkordtypen ændrer sig ikke når man sætter en Capo på. Så med en Capo i 3. bånd er et Dm greb i virkeligheden akkorden Fm. På samme måde er et G greb med Capo i 5. bånd i virkeligheden en C akkord. Her er tonerækken igen så du kan prøve dig frem:
Quiz: Hvilken akkord er et F greb med Capo i 6. bånd? Hint: Den er tysk inspireret…

 Capoen er god, men der skal tælles!

Så når du spiller en akkord med Capo på, og gerne vil vide hvilken akkord det i virkeligheden er, skal du tælle opad i tonerækken.

Men hvis du finder nogle svære akkorder, du gerne vil spille med åbne greb, skal du omvendt tælle nedad i tonerækken for at finde ud af hvor Capoen skal sidde.

En sang med akkorderne G, C og Cm kan du ikke umiddelbart spille med åbne greb, fordi Cm er et barré greb. Så skal du tælle ned fra C til du finder en Mol akkord, du kan spille med et åbent greb. Det kunne være Am, 3 toner under C. Med Capoen i 3. bånd bliver Cm til Am-grebet og det er straks lidt mere overskueligt. Men du er nødt til også at ændre G og C grebet, da de ellers bliver til Bb og Eb med Capoen i 3. bånd. Istedet skal du tælle 3 toner ned fra G til E-grebet og fra C til A-grebet, og så passer det hele sammen.

Nogle gange tager det et par forsøg at finde et sted hvor Capoen kan sidde, så en sang kan spilles med åbne greb. Og enkelte gange vil det ikke kunne lade sig gøre på denne måde. Men du får hurtigt mere overblik over både tonerække og gribebræt, når du øver dig på det.

En god øvelse kunne være at finde en sang, hvor der er Dur eller Mol akkorder du ikke kan spille. Og så forsøge at regne ud hvor du skal sætte Capoen, så du kan spille sangen med åbne akkorder. “7 Years” med Lukas Graham er f.eks i en lidt forsimplet udgave:

|Gm Bb | Eb |Gm Bb | Eb |

Se om du kan finde de 3 (!) steder man kan sætte Capoen, for at spille de akkorder med åbne greb. Så giver jeg svaret længere nede på siden.

At stemme guitar med Capo på

Du kan sagtens stemme din guitar med Capo på. Det faktisk at foretrække at stemme, efter du har sat Capoen i det rigtige bånd. Den trykker nemlig ofte lidt forskelligt på strengene, så guitaren går en smule ud af stemning. Hvis det skal lykkes, skal du have fat i en kromatisk tuner, der viser alle tonerne i tonerækken. Langt de fleste både fysiske tunere og app tunere er kromatiske. Men hvis du er vandt til at stemme med GuitarTuna, går den ikke i den her sammenhæng. Fordi Capoen sidder på, er de løse strenge ikke de toner de plejer at være. Så du skal fra hver streng tælle det antal toner op i tonerækken, som det bånd Capoen sidder i. Sidder Capoen f.eks i 2. bånd skal strengene altså stemmes fra lys til dyb: F#-C#-A-E-H(B)-F#.

Alle sange kan spilles 12 forskellige steder

Uanset hvilken sang du spiller, kan akkorderne i princippet startes et tilfældigt sted i tonerækken. Så længe akkordtyperne og afstanden mellem grundtonerne er det samme som udgangspunktet, det den samme sang uanset hvor du starter fra.

Selvom det er præcis det vi gør, hver gang vi sætter en Capo på guitaren, er det ikke sikkert du er bevidst om det. Men med din nyfundne musikteoretiske viden, kan vi sætte lidt mere mere perspektiv på.

Hvis du spiller “Blaffersangen” af Kim Larsen, er akkorderne oprindeligt E og D. Hvis du f.eks sætter en Capo på i 3. bånd og spiller de samme 2 greb, bliver akkorderne til G og F. Samme sang bare lysere. Derfor kan du i sagens natur også spille blaffersangen uden Capo med akkorderne G og F. Det er jo teknisk set det du gør med E og D grebene og Capoen i 3. bånd. I det her ret overskuelige eksempel er der 2 halve toner mellem E og D. Så du kan starte Blaffersangen på en hvilken som helst (Dur) akkord, og så spille den (Dur) akkord der er 2 halve toner under i tonerækken. Så har du flyttet begge akkorder lige langt fra udgangspunktet.

Hvis der er flere akkorder bliver det lidt mere kompliceret, men øvelsen er fuldstændig den samme. “Let It Be” af The Beatles med akkorderne G, D, Em og C, kan du i princippet starte på 11 andre akkorder end G, hvis du bare tæller samme antal halve toner (op eller ned) fra hver af de 4 akkorder i sangen. Så Let It Be kan f.eks  også spilles fra D med akkorderne: D (5 halve toner ned fra G), A (5 halve toner ned fra D), Hm (5 halve toner ned fra Em) og G (5 halve toner ned fra C). Helt samme sang, bare spillet et helt andet sted. 

Her er tonerækken igen, så du kan prøve det af:

* Svaret på Capo opgaven er: 3. bånd (Em, G, C), 8. bånd (Hm, D, G), 10. bånd (Am, C, F)

At transponere en sang

Når man rykker alle akkorderne på denne måde, kaldes det at transponere en sang. Den helt store fordel ved at forstå hvordan man transponerer sange er, at du kan gøre det uafhængigt af din capo. Det er specielt praktisk at kunne, hvis du vil spille en sang dybere. Hvis du skal spille en sang lysere, kan du bare sætte Capoen på lidt nede af brættet, og ellers spille helt de samme greb. Men hvis den skal være dybere, kan Capoen i første omgang ikke rigtigt gøre noget for dig. Så må du i stedet kigge på tonerækken, og transponere sangen ned til nogle akkorder du kan spille med åbne greb.

Start med at tælle ned fra den første akkord, til en akkord du kan spille med et åbent greb. Tag akkorderne 1 ad gangen og vær sikker på, at du flytter alle akkorder lige langt. Hvis der kommer en akkord du ikke kan tage med et åbent greb, må du starte forfra (med dem allesammen), og forsøge med den næste i rækken. Og hvis du så ender et sted, hvor du kan spille alle akkorder, men det pludselig er blevet for dybt til at synge, kan du let sætte en capo på et par bånd over.

Samme princip fungerer også hvis sangen skal være meget lysere. Hvis du sætter Capoen langt nede af gribebrættet, giver det hurtigt en ret tynd lyd. Istedet kan du tælle opad i tonerækken, indtil du finder nogle akkorder du kan spille med åbne greb. Og så simpelthen transponere sangen uden at sætte capo på. Men vær opmærksom på, at du får talt samtlige akkorder lige langt op.

Quiz: Hvad er akkorderne i “Let It Be”, hvis du transponerer den til C?

Og hvad med “Blaffersangen” hvis du transponerer den til A?

Når du arbejder med at transponere sange, vil du hurtigt opdage at rigtigt mange sange benytter helt de samme akkordsammensætninger. Selvom de ikke starter på samme akkord, er det samme akkordbevægelser i forhold til tonerækken. Prøv f.eks at transponere et par sange fra G til D, så vil du hurtigt kunne se et mønster. Det er der faktisk også en teoretisk grund til, som er virkelig god at kende. Specielt når du skal skrive dine egne sange, eller lytte sange af.  Men det bliver et tema i et andet afsnit af musikteori for begyndere.
* Let It Be: C, G, Am, F. Blaffersangen: A, G