Let Your Fingers Do The Walking

– Sort Sol

Du kan øve hele sangen i 3 forskellige hastigheder her:
GuitarAkademiets Logo

Download tekst & akkorder/TAB til "Let Your Fingers Do The Walking"

Du kan downloade en pdf-fil med tekst & akkorder/tabulatur fra denne lektion ved at udfylde formularen nedenfor.

Så tilmelder du dig samtidigt mit nyhedsbrev med gratis online guitarlektioner og guitar-relaterede tips, tricks & tilbud. Som ekstra bonus følger der også en lille e-bog om de vigtigste greb på guitaren med.

Jeg skriver til dig omtrent hver 14. dag med nye lektioner, og du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

Ps: Er du allerede tilmeldt nyhedsbrevet kan du bare udfylde formularen med dine oplysninger og downloade pdf-filen direkte.

Persondatapolitik

 

Når du skal spille “Let Your Fingers Do The Walking” skal du bruge følgende akkorder:

D guitar akkord grafikDsus4 guitar akkord grafikA guitar akkord grafikG guitar akkord grafikG guitar akkord grafik folk versionen

Hm guitar akkord grafikHm guitar akkord grafikHm barré akkord - guitar akkord grafik

Du kan klikke på billedet af akkorden og få endnu mere hjælp til hvordan den skal tages.

Hvis du spiller strumming kan du godt bruge den udgave af Hm med 3 strenge. Så skal du bare være meget opmærksom på kun at spille på de 3 nederste strenge. I fingerspils/brudte akkorder versionen er du nødt til at bruge Hm udgaven med 4 fingre eller Hm barré akkorden.

Det giver god mening at beholde ringefingeren på gribebrættet når du skifter fra D til Dsus4. Så skal du kun koncentrere dig om at sætte lillefingeren. Og løfte den igen på vej tilbage til D akkorden.

Husk du kan downloade både teksten og akkorderne til “Let Your Fingers Do The Walking” ved at trykke på boksen med +. 

 

Sort Sols “Let Your Fingers Do The Walking” er et helt fantastisk nummer at spille på guitar! Der er ikke særlig mange akkorder, men Hm kan godt være en udfordring, fordi den åbne version ikke rigtigt fungerer i denne sang. Der er en del forskellige guitarer på Sort Sols indspilning og også en meget markant mandolin. Så vi kan ikke få det til at lyde præcis som på optagelsen, men vi kan komme virkelig tæt på. 

Jeg viser dig akkorderne og strummingen en rimelig tilgængelig begynder version.

Men jeg gennemgår også en version med brudte akkorder, der ligger meget tæt op ad originalen. Jeg viser dig både hvordan du kan spille det som fingerspil og med plekter. Og så gennemgår jeg også hvordan du kan spille tremolo picking. Det er en teknik hvor man spiller en enkelt tone meget hurtigt. Det har en meget mandolin agtig fornemmelse, så det passer perfekt at spille tremolo picking i  til “Let Your Fingers Do The Walking”. 

Uanset om du spiller fingerspil eller brudte akkorder med plekteret, lyder det klart bedst hvis tonerne får lov til at klinge ind over hinanden i dette nummer. Så sørg for at holde trykket på strengene så lang tid som muligt, og pas på du ikke kommer til at dæmpe for de toner du har slået an.

01:16 – Akkorder

02:28 – Grundrytme

03:15 – Intro (Strumming)

04:28 – Vers (Strumming)

07:01 – Omkvæd (Strumming)

09:45 – Intro Tema (Fingerspil/Brudte Akkorder)

14:10 – Vers (Fingerspil/Brudte Akkorder)

17:08 – Omkvæd (Fingerspil/Brudte Akkorder)

19:26 – Mandolin Tema

21:57 – Tremolo Picking

24:26 – Gennemspilning

Selvom “Let Your Fingers Do The Walking” går i 6/8 tæller jeg til 4 i hver takt lektionen igennem. Så bliver det mere overskueligt for dig at følge med i. Det betyder at underdelingerne bliver trioliserede. Så der er 2 slag mellem hvert pulsslag. Dem tæller man med et “og” og et “så”.

Hvis du spiller strumming, kan du bare spille på alle pulsslagene. Og hvis du gerne vil udvikle lidt på det, kan du spille alle underdelingerne. Evt med kraftigere slag på pulsslagene. 

Fingerspillet er som udgangspunkt alle underdelinger, men du kan sagtens nøjes med de 3 eller 4 første slag i hver omgang, hvis du synes det er svært at nå. Så er der noget bedre tid til at skifte akkorder.

 Det er vigtigt at du har meget små bevægelser med din højre hånd når du skal spille fingerspil eller brudte akkorder med plekteret. Og i særdeleshed når du skal spille tremolo picking. 

 

Her er formen “Let Your Fingers Do The Walking”i den originale Sort Sol version. Jeg har noteret takterne så du kan tælle til 4 hele vejen. Derfor bliver 1 takt er 2 X 6/8 hvis du tæller til 6 i stedet. 

(Intro)   | D D Dsus4 D | A G | D D Dsus4 D | A G |

(Vers – instrumentalt)   | Hm A | D | Hm A | D | G A | D D Dsus4 D | Hm A | D |

(Vers)    | Hm A | D | Hm A | D | G A | D D Dsus4 D | Hm A | D |

(Tema)  | Hm G | Hm A | Hm G | A | Hm G | Hm A | Hm G | A |

(Vers)    | Hm A | D | Hm A | D | G A | D D Dsus4 D | Hm A | D |

(Mellemspil)    | D D Dsus4 D | A G | D D Dsus4 D | A G |

(Vers)    | Hm A | D | Hm A | D | G A | D D Dsus4 D | Hm A | D |

(Tema)  | Hm G | Hm A | Hm G | A |

(Omkvæd/Tema) | Hm G | Hm A | Hm G | A | Hm G | Hm A | Hm G | A |

(Outro)  | Hm G | Hm A | Hm G | A | Hm ||

 “Let Your Fingers Do The Walking” er fra Sort Sols 4. studie album “Glamorpuss” udgivet i 1993. Det er faktisk deres 6. album hvis man medregner de 2 de lavede inden de skiftede navn fra Sods til Sort Sol. Det er klart bandets største hit til dato. Nummerets popularitet voksede markant da Ole Bornedal brugte “Let Your Fingers Do The Walking” i sin gyserfilm “Nattevagten” fra 1994.

9 Kommentarer

  1. Jacob

    Fantastisk nummer!, og fedt at du virkelig kommer hele vejen rundt omkring spilleteknik.

    Jeg glæder mig virkelig til at lære denne sang.

    Svar
    • Mads

      Endnu engang en super lækker tutorial. Tak Jakob
      Bh mads

      Svar
  2. vibeke beckett

    TUSIND TAK….du er en aldeles strålende coach.
    Du gør virkelig en forskel.
    En kæmpe fornøjelse at modtage materiale fra dig !!

    Svar
  3. Jens

    Fantastisk nummer, jeg glæder mig tik at lære at spille det.

    Svar
  4. Kåre
  5. René

    Fedt – tusinde tak Jakob

    Svar
  6. Elisabeth

    Supersjovt og udfordrende på den gode måde! Tror familien bliver vanvittig over at jeg øver tremolo – men på et tidspunkt må den være på plads 🙂

    Svar
  7. Steen.

    Fedt nummer,jeg har lært at bruge Bm,men her er Hm,det er vel også ligemeget hvad jeg bruger,nummeret er godt.

    Svar
  8. christian@fam-holm.net

    Hej Jakob.

    Jeg ved ikke om du har opdaget det? Men videoen er blevet blokeret af YouTube, så vi kan ikke se den.

    Mvh Christian.

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.