Lukas Graham - "You're Not There"

“You’re Not There” er fra Lukas Grahams andet album “Lukas Graham (Blue Album)” fra 2016. Jeg viser dig guitar akkorder, strumming og de 3 stykker i denne lektion, men også en fix lille muted guitarfigur inden vi spiller det hele igennem.

Husk at du skal have en Capo på i 3. bånd når du skal spille sammen med Lukas Graham.

Oversigt over lektionen:

Akkorder – 0:59

Strumming figurer – 1:27

Vers/Omkvæd – 4:01

 Vers figur – 5:40

C-stykke- 9:56

Gennemspilning – 10:39

Akkorder

Når du skal spille “You’re Not There” på guitar skal du bruge følgende akkorder:  Em, A, DHm, G og F#m.

Rytme

Du kan sagtens spille “You’re Not There” med en helt simpel rytme, f.eks nedslag på alle 4 pulsslag eller på 1 og 3. Men jeg viser dig også en noget mere kompliceret strumming figur. Det er vigtigt at du grundlæggende har sekstendedele kørende i din strumminghånd, når du spiller den her. Så 4 slag per pulsslag (ned/op/ned/op). Med tiden bliver det mere en fornemmelse, men hvis du ikke er så skarp på den her slags strumming, skal du være opmærksom på hele tiden at have hånden i nærmest lige kraftige Ned/Op bevægelser, uanset om du skal spille slaget eller ej.

Rytmen siger:

| N – – –  N – – O  – O N –  N – – –  |

N er nedslag

O er opslag

– er en forbier.

Form

Formen er ret ligetil. Vers og omkvæd er samme akkordrundgang, men i verset spilles den 3 gange og i omkvædet 2 gange.

Intro – | Em | A | D | Hm |  x 2

Vers – | Em | A | D | Hm |  x 3

Omkvæd – | Em | A | D | Hm |  x 2

Vers – | Em | A | D | Hm |  x 3

Omkvæd – | Em | A | D | Hm |  x 2

C-stykke – | G | Em | F#m | Hm | x 2

Omkvæd – | Em | A | D | Hm |  x 2

Outro – | Em | A | D | Hm |  x 3

Husk Capoen i 3. bånd, hvis du skal spille med originalversionen!

billede af e-bogen Åbne Akkorder

Gratis undervisning i din indbakke!

Få min e-bog om de vigtigste akkorder, og gratis guitarlektioner direkte i din indbakke

Tak for din tilmelding! Jeg har sendt dig en bekræftelsesmail du skal klikke på. Tjek spam/junk folderen, hvis den ikke er i din indbakke:-) Jeg glæder mig til at lære dig at spille guitar! - Jakob

Del denne side

Så dine venner også kan lære at spille guitar!